Myndighedschef med ansvar for forskningsbaseret rådgivning - DTU Fødevareinstituttet

Technical University of Denmark · Kongens Lyngby

Apply on the company website

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks stærkeste miljøer inden for forskningsbaseret myndighedsrådgivning og være med til at omsætte forskningsbaseret viden til beslutningsgrundlag for myndigheder i Danmark og EU?

På DTU Fødevareinstituttet søger vi en myndighedschef, der kan sætte strategisk retning for instituttets myndighedsbetjening og styrke samspillet mellem forskning, rådgivning og samfundets behov. Du bliver en central del af institutledelsen og får en nøglerolle i arbejdet med at sikre, at forskningsbaseret viden bidrager til løsninger på nogle af de vigtigste udfordringer inden for fødevaresikkerhed, sundhed og bæredygtighed.

Du får ansvar for at sikre de bedst mulige rammer for instituttets myndighedsopgaver og for at understøtte den faglige kvalitet, koordinering og udvikling på området. Samtidig skal du sikre en professionel styring af aftaler, aktiviteter og økonomi samt skabe overblik og sammenhæng på tværs af instituttets forskningsmiljøer.

En vigtig del af rollen er at opbygge og vedligeholde stærke relationer til centrale samarbejdspartnere. Du vil have en tæt dialog med blandt andet Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen og repræsentere instituttet i nationale og internationale fora. Herudover får du en central rolle i instituttets internationale myndighedsrådgivning og bliver dansk repræsentant i EFSA Advisory Forum.

Som leder har du personaleansvar for medarbejderne i det danske EFSA Focal Point og indgår samtidig i det koordinerende lederteam for instituttets stabsfunktioner.

Derudover forestiller vi os, at du:

Du bliver en del af en ambitiøs institutledelse og får mulighed for at sætte retning for et område med stor betydning for fødevaresikkerhed, sundhed og bæredygtig udvikling i Danmark og internationalt. Samtidig får du dygtige og engagerede kolleger, et stærkt fagligt miljø og en arbejdsplads, hvor samarbejde, kvalitet og samfundsansvar går hånd i hånd.

Stillingen er på 37 timer og med ønsket startdato den 1. januar 2027 eller snarest derefter. Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus. 

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Fødevareinstituttet
DTU Fødevareinstituttet forsker i og formidler gennem rådgivning, innovation og undervisning bæredygtige og værdiskabende løsninger indenfor fødevarer og sundhed til gavn for samfundet. Visionen er at gøre en forskel ved at skabe fremtidens velfærd gennem forskning i fødevarer og sundhed. Instituttet forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger, herunder biosolutions. Instituttets opgaver bliver løftet i et tværfagligt samarbejde indenfor bl.a. ernæring, kemi, toksikologi, mikrobiologi, epidemiologi, modellering og teknologi. Det sker gennem et stærkt akademisk miljø af international topklasse med tilsvarende dygtige forskere og medarbejdere. Instituttet har ca. 390 ansatte.

Læs mere om DTU Fødevareinstituttet på www.food.dtu.dk.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling.  Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden.

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks stærkeste miljøer inden for forskningsbaseret myndighedsrådgivning og være med til at omsætte forskningsbaseret viden til beslutningsgrundlag for myndigheder i Danmark og EU?

More jobs at Technical University of Denmark · Other jobs in Kgs Lyngby